Abonner
Del
Del
Integrer
Anders Mielke er en af landets mest produktive podcastere. Siden 2019 har han lavet Forhjulslir - en podcast om cykling - der udkommer året rundt. 390 afsnit er det blevet til indtil videre, og programmet har åbnet mange døre. Nu er han både kommentator og reporter hos Discovery og Eurosport og har virkelig travlt, men podcasten består. For Forhjulslir er dér, hvor Anders forfiner sit håndværk, holder sig opdateret og får interviewet både cykellegender og unge talenter. I dette afsnit fortæller han om podcastens historie - fra ide til udførsel, giver sine bedste råd videre og har masser af gode anekdoter.
10er er en platform til løbende crowdfunding af kreative projekter. Læs mere på 10er.com.
Har du et kreativt projekt? Opret dig på 10er.com i dag, og få direkte støtte fra dine fans. Det er gratis at komme i gang, du betaler kun, hvis du selv bliver betalt.
10er er en platform til løbende crowdfunding af kreative projekter. Læs mere på 10er.com.
Har du et kreativt projekt? Opret dig på 10er.com i dag, og få direkte støtte fra dine fans. Det er gratis at komme i gang, du betaler kun, hvis du selv bliver betalt.
Skabere og gæster
Hvad er 10er Podcast?
Historierne bag projekterne på 10er.
Hvordan tjener man penge på sin drøm? Hvordan starter man op? 10er hjælper kreative kræfter med at få støtte fra deres trofaste fans.
Hør hvordan nogle af landets mest populære projekter startede op, holder den kørende og sørger for, at tusinder af fans kan nyde godt af deres hårde arbejde.
[Transskriberingen er automatiseret. Der kan forekomme fejl]
Jeg tager et USB-stik med, hvor hele podcasten ligger på.
Og så banker jeg på døren.
Og det er jo en halvanden måned efter, at Chris er gået bort.
Og så åbner hun døren og kigger på mig som om, hvem fanden er du ikke?
Hun er jo i en sindssyg svær periode her.
Hun er nok også i en periode, hvor hun ikke har behov for flere kondoleringer.
Så jeg siger, "Hej Michelle, først og fremmest, jeg kondolerer rigtig mange gange."
"Du kender mig ikke, men jeg har kendt din mand, og jeg har noget, du vil blive rigtig glad for."
Velkommen til 10er Podcast.
Podcasten, hvor du kommer med i maskinerummet hos nogle af de kreative projekter, der er på 10er.
Vi er en betalingsplatform, hvor trofaste fans kan støtte de kreatører, de elsker allermest.
Det kan være alt lige fra podcasts til nyhedsbrev til aktivister.
I hver episode taler jeg med skaberne bag et af projekterne på 10er.
Hvordan de kom i gang, hvorfor de laver det, de gør, og så deler de erfaringer - - og giver gode råd til dig, der enten selv drømmer om at lave dit eget kreative projekt - - eller bare er nysgerrig på at få et indblik i processen.
I dag skal du møde Anders Mielke, der er manden bag Forhjulslir.
En podcast om cykling, der har været på 10er siden februar 2020.
Mit navn er Rikke Collin.
Velkommen indenfor.
Anders Mielke, velkommen til 10er Podcast.
Vil du ikke starte med at præsentere dig selv?
Mange tak, Rikke.
Jeg hedder Anders Mielke.
Jeg er 25 år gammel.
Jeg er stifter og vært på podcasten Forhjulslir, som jeg tænker, vi skal snakke om i dag.
Jeg har også en lille søsterkanal, der hedder Grupp
Jeg er journalist, uddannet journalist på Roskilde Universitet.
Jeg er journalist, reporter og kommentator på Eurosport.
Discovery, Eurosport, GCN.
GCN lukker nu, men det er lidt det samme.
Jeg er tidligere cykelrytter.
Ikke professionel, men var cykelrytter i 10 år, fra da jeg var 8 til jeg var 18.
Jeg var på diverse ungdoms- og juniorlandshold og faktisk slog Pogacha på en enkelt start.
Da jeg var cykelrytter, var min store drøm at blive professionel.
Hvis jeg ikke blev professionel, var min store drøm at blive sportsjournalist.
Det er jeg i dag.
Disney kunne ikke have lavet en bedre film.
Vi skal selv sagt tale om Forhjulslir i dag.
Jeg vil starte med at spørge, hvis der nu sidder nogen, der har trykket tænd og ikke aner, hvad der er op og ned.
Hvad er Forhjulslir?
Jeg døbte din podcast om cykling og kun cykling.
Men som mange lytter har sagt og skrevet til mig efterfølgende, det er meget mere end bare cykling.
Det har de også ret i.
Det er en podcast om et form for univers, jeg savnede i podcastmarkedet i Danmark.
Mit eget sted, hvor jeg selv kunne tænke mig at høre podcast.
Jeg er ude og rejse jorden rundt med min daværende kæreste.
Jeg havde stoppet med at cykle, jeg skulle finde mig selv, hvad jeg skulle lave.
Det lyder mere dramatisk, end det var, men det var det overhovedet ikke.
Jeg kan huske, at vi først er i Sydkorea, hvor jeg bliver forelsket i en ny slags is, de laver der.
Det hedder det bingsu, tror jeg.
Så overvejede jeg, at lave en café i København, fordi jeg gik også meget på café og arbejdede som barista.
Så kom jeg ind med den her ny is, som kunne være en blokkeris.
Det blev mega populært i Danmark.
Jeg havde også den journalist-drøm.
Jeg lyttede til mange podcasts i 2018 og 2019, hvor vi rejste rundt i et halvt år.
Idéen fødes i Andesbjergene, kan jeg huske, i Colombia.
Et land, som betyder meget for mig i dag, som også er sjovt at tænke tilbage på.
Jeg lyttede rigtig meget til Mediano, som mange måske kender.
Fodboldpodcasten, den største sportspodcast i Danmark.
Det univers, som Peter Brygman og Kumbini havde skabt, følte jeg kunne noget.
Jeg følte, at det kunne være fedt at lave noget lignende for cykling.
Så gik jeg ind og googlede, hvordan man laver en podcast.
Det var væsentligt nemmere end at starte en café, fandt jeg ud af.
Så kom jeg hjem til Danmark, og så gik jeg ned i noget, der hedde Foursound.
Det kender du sikkert, men det er lukket nu, som en lydbutik med udstyr.
Så gik jeg ind og sagde, at jeg havde læst op på Zoom, Rekorder, Zoom, eller røde mikrofoner.
Jeg kender ikke noget af det.
Jeg er helt grøn i det her.
Jeg skal bare have det bedste, du har.
Jeg vidste, at så længe kvaliteten var god, produktet var godt, så var det kun op til mig selv at levere det.
Jeg har selv hørt nogle podcasts, hvor lyden ikke er god nok, og man bliver irriteret.
Så har man ikke lyst til at lytte videre, selvom det egentlig er et godt produkt.
Så det skulle bare være på plads, og jeg tror, at jeg bruger 20.000 inden i Foursound.
Men det var jo, som jeg sagde, ingenting i forhold til en cykel, som mine forældre og jeg havde brugt mange penge på tidligere.
Så starter jeg egentlig bare op, og jeg sætter mig det mål, at jeg skal lave en episode om ugen.
Det har jeg næsten ledet op til siden.
Selvom jeg kommer ind på Eurosport fra 2022 som kommentator og reporter, der tænkte jeg, at det kan godt være, at jeg bliver nødt til at drosle ned.
Men jeg fandt ud af, at jeg havde egentlig tid, og lytterne savnede det, og jeg savnede det.
Så er det blevet til 372...
373! ...episoder, hvilket er crazy at tænke tilbage på.
Det var februar 2019, at jeg udgav det første afsnit.
Ja, og som sagt, i optagende stund 373 afsnit.
Det er mange allerede på omkring fire år.
Du får den her idé på din tur og vurderer, at det er lidt nemmere, end at starte en café.
Selvom jeg lige vil tilføje, at jeg kan huske det der med at google, hvordan man laver en podcast.
Jeg var overvældet.
Jeg synes, der var mange ting, man skulle...
RSS-feed, hvad er det?
Grafik, hvordan skal det være?
Artwork og...
Alle de der ting.
Men det var også spændende på en eller anden måde.
Det var noget nyt for mig, og jeg kender ingen, der har gjort det her før.
Og jeg sagde det til folk, at nu starter jeg en podcast.
Det var også igen det her med, at jeg overvejede, om jeg skulle lave en hjemmeside, hvor jeg lavede artikler.
Men jeg fandt ud af, at jeg er bedre til at tale.
Det verbale er lidt mere interessant, end det skrivende.
Og så kan jeg huske, at jeg fortæller mange, at jeg har tænkt mig at starte en podcast.
Og folk er bare sådan, "okay, have dig lykke med det."
"Er du idiot-agtig?"
Dem har jeg jo så mit efterfølgende, at de er bare sådan, "jeg kan huske det her."
Kommer hjem fra rejsen, og du sagde, at du ville lave en podcast.
Bare respekt for det, du har bygget op.
Så det var en helt anden verden, jeg tror, det er.
Rent praktisk går du jo så ned og får også hjælp i Foursound.
Men jeg er lidt interesseret i selve konceptudviklingen.
Fordi det der med at tænke, at jeg vil skabe noget a la Mediano med en forcykling, det er også meget stort.
Så hvordan foregik det med at finde ud af, hvordan skal et afsnit konkret se ud?
Hvordan skal jeg konkret tematisere podcasten?
Hvad er konceptet?
Hvordan var det?
Jamen, jeg havde ingen erfaring inden for det.
Jeg var altså ikke begyndt på journaliststudiet på RUG på derhverende tidspunkt.
Det var meget sådan "go with the flow" og hvad jeg selv havde lyst til, hvilket også var sjovt.
Jeg havde jo ikke meget sparring, jeg kunne få fra andre, fordi jeg ikke kendte så mange.
Men igen, så tog jeg.
Det lyder jo sådan lidt, at jeg har copy-pastet.
Men jeg føler sådan, at det gør man jo i mange aspekter i livet, når man skal skabe noget.
Man bliver jo inspireret af ting.
Jeg blev som sagt inspireret af Mediano.
Og det, der var fedt ved Mediano, synes jeg, det var, at det var et stort univers.
Det var ikke det samme afsnit hver gang, jeg lyttede til.
Så den del tog jeg med over.
Men så hørte jeg også fodbold-FM, dengang det var på det gamle Radio 4-7, som jeg var meget begejstret for.
De havde jo et format, hvor det var sådan noget med, at man skulle give en tackling og et skulderklap.
Det tog jeg lidt med mig, og så var det sådan en tackling.
Det blev så i cykelsportstermen en justering.
Det var en justering, man skulle give.
En føring og en justering.
En føring var en god ting.
Det var så, at mig og de gæster, der var med, skulle nævne en god ting, som de havde lagt mærke til i cykelsporten.
Det var så en føring.
Så den person eller den nyhed fik en føring.
Og hvis der var noget dårligt, så var det så en justering.
Så jeg gik lidt på podcastmarkedet og shoppede efter de ting, jeg godt kunne lide.
Det var så en begyndelsen på det.
Men igen, Rikki, det var bare learning by doing.
Jeg har genhørt nogle af de første afsnit.
Det er jo så ringe i forhold til det, jeg laver nu.
Men det er jo klart, at jeg var så nervøs første gang, jeg lavede det.
Og alle de her, som der også kommer nogle af endnu.
Det er jo naturlige ting, og det er jo noget, man lærer jo flere podcast.
Man laver mere erfaring, man laver.
Det bliver mere naturligt at snakke ind i mikrofonen.
Det første halve år var der et format, og det var det her med at kalde alle episoder etapper.
Som jeg stadigvæk gør i dag.
For jeg kan godt lide den der analogi, som jeg også tog lidt fra 24/7.
Der var deres fodbold-FM.
Og så var det jo sådan, at jeg havde en gæst inde, tit eller to gæster inde.
Hvor vi snakkede om cykelsporten og de ting, der rørte sig i den uge, der var sket.
Og nogle af deres personlige historier.
Men jeg fandt ud af, at det var for begrænsende at have det format.
Folk, der lytter med her, har sikkert nogle podcast, de lytter til, som udkommer på en bestemt dag.
Det brugte jeg også i starten, men jeg fandt ud af, at det går ikke.
Fordi der er rigtig meget aktualitet, man mister, hvis man har lavet et interview torsdag, og den første skal udgives mandag.
Så det skal bare afsted med det samme.
Så jeg gik meget på kompromis med de der principper, jeg havde stillet mig selv til at starte med.
Og jeg tror, det var en sund ting at udfordre de principper, jeg havde stillet.
Jeg kan godt lide at se lidt på det som en blandt selv slik-forretning nu.
At det er meget forskellige afsnit, jeg laver.
I dag er det lidt mere et fast format, fordi jeg har mit arbejde med e-sport.
Og det er mit fuldtidsarbejde.
Og så gør jeg det her ved siden af.
I dag laver jeg tit med min rigtig god ven, kollega og en form for mentor, Per Bauser, som er et tidligere professionel.
Der laver vi tit en seriøs tilbage på løbet med at analysere dem og har en dialog omkring det.
Men så har jeg mange af de her interviews, hvor jeg bare sidder med en rytter.
Hvilket er det, som virkelig er inspirerende, synes jeg.
Og det er det, der virkelig kan få mig til at sidde flere timer foran computerne og forberede mig.
Det er ligesom det, jeg brændte for, da jeg startede det.
Men jeg har bare ikke tiden, og rytterne har heller ikke tiden til, at man kan gøre det hver uge.
Så det er en ting, som kommer hver anden tredje uge.
Og her i off-season, som vi er i nu, det er så oktober, november, januar om måneden, hvor rytterne har tid og jeg har mere tid.
Jamen så dyrker jeg rigtig meget at lave de her one-to-one interviews.
Det der learning by doing, synes jeg, er faktisk et godt råd til folk, der sidder og lytter med.
Fordi jeg kan genkende det samme, og det er fantastisk at have det der katalog af sig selv.
Og kunne gå tilbage og lytte til alle ømmerne og alle fejlene, man lavede i starten.
Men jeg må så også sige, at der er rigtig mange, der lytter, som jo ikke lægger mærke til de der ting og synes, det er fedt fra starten.
Og derfor er jeg nysgerrig på at høre modtagelsen af podcasten i sin tid tilbage i 2019.
Hvordan var den og gav modtagelsen der blod på tanden?
Det gjorde det jo forhåbentlig, fordi du har lavet i optagende stund 373 afsnit.
Det var mega fedt også, fordi jeg følte det var sådan lidt specielt, at jeg var sådan den eneste i min omgangskreds.
Og så også sådan i cykelsporten, som gjorde det på egen hånd.
At man selvfølgelig hørte podcast, og der var også nogle store cykelpodcast på det tidspunkt, og de er jo store i dag.
Veloropa og TV2 havde en podcast på det tidspunkt, og Supless, som var en del af Mediano.
Og jeg husker tydeligt, at det ved du også selv Rikke, men det her med algoritmerne er lidt mærkeligt, når du starter en podcast.
Og du skal oprette dit RSS feed.
Det lyder jo mærkeligt for nogle lytterne, hvis de ikke kender til det.
Men det er sådan, at du skal oprette en podcast.
Og den kommer først på alle de andre platforme på Spotify og alle de andre steder.
Men Apple podcast skal da godt tage lidt tid, før den kommer ind.
Og de skal ligesom lytte det igennem, siger de, og godkende det.
Og jeg husker, at jeg så kommer på Apple, og der er det med algoritmerne, så er de pludselig, at min podcast, Forlustlig, og jeg har jo sådan et lille, altså et dårligt logo, jeg har lavet selv på nærmest Paint eller et eller andet.
Det kom op i sådan noget top 10 af alle podcast, fordi jeg tror, at det er nyt, og der er rigtig mange, der klikker på det.
Men det er jo ingenting i forhold til, hvad der var dengang af store podcast.
Jeg var sådan, wow, ligger jeg i top 10 i Danmark af alle podcast?
Det er altså fundet af mig en fejl dengang.
Men det gjorde et eller andet med algoritmen, og lige pludselig så, nu refererer jeg igen til Mediano.
Virkelig sjov historie, men Mediano er jo den mest lyttede sportspodcast.
På daværende tidspunkt havde Mediano flere kanaler.
Det normale Mediano, så er det Mediano Perspektiv, og Mediano Håndbold, og Mediano Det er jo bedre i 90'erne.
Og alle de der forskellige kanaler, de havde.
Og så kan jeg huske, at jeg får en notifikation på Twitter, og det er Peter Brygman, der tagger mig.
Og jeg er sådan, okay, det må jeg lige ind og se, Peter Brygman, som har stiftet Mediano.
Og så er det så et screenshot fra hitlisterne fra Apple Podcast, som jeg er de fleste podcaster kigger på.
Hvor Mediano er nummer 1, 2, 3 og 5.
Og så var det Forjulesliger nummer 4, og så står der Anders Smilke nedenunder.
Og så skriver han, hvad fanden laver du på vores fjerdeplads, Anders?
Og så har jeg, jeg tror faktisk ikke han taggede mig, for der var ikke nogen, der kendte mig.
Så var det en af mine kammerater, der skrev til mig, at jeg sendte mig billedet.
Og så gik jeg bare ind for sjov og skrev, hvad fanden laver I på min førsteplads?
Og så har jeg engang imellem skrevet lidt for sjov med Peter.
Men ja, det var overvældende at få den der anerkendelse for noget.
Og det jo ligger så også lidt op ad den karriere, jeg havde haft som cykelrytter.
Man vil jo gerne anerkendes for det, man laver, fordi jeg brugte ukredselig meget tid på det i starten.
Jeg lyttede til alle afsnit igennem, altså i redigering, hvilket jeg ikke gør i dag.
Altså jeg sad op til sindssygt om natten og arbejdede på det, og man fik noget anerkendelse for det.
Det var jo et stor cadeau, og jeg kan huske allerede to måneder inden i lidet af podcasten, så bliver jeg ringet op af Anders Nygaard, han er onkel til mine svore, men arbejder i Cykelsporten.
Arbejder på et daværende tidspunkt for Virto, som var det her store projekt, som Bjarne Ries og Lars Seier bl.a. havde.
Han ringer til mig, så siger han, "Hey Anders, mega fed podcast, kæmpe fagl", og det var jo da den stadig var grøn.
Og så siger han, "Kunne du tænke dig at lave en podcast med Fabian Cancellara?"
Undskyld mig, hvad?
Altså Fabian?
Ja, Fabian kommer til Danmark, og vi skal have ham.
Vi synes, det kunne være fedt at have ham med i dit format.
Så jeg er sådan, ja tak, det vil jeg mega gerne.
Og det udvikler sig til, at han kommer tilbage til Danmark og får lov til at lave endnu et interview med ham.
Et længere interview, hvor jeg er oppe og besøge ham på Comwell i Holte, hvor vi bare sidder, mig og Fabian i et kæmpe mødelokale.
Fabian som havde været mit store idol, da jeg var barn, og han kunne huske mig, og han sagde, at jeg havde klidet mit hår.
Og jeg er sådan, okay, det var fedt.
En vild start, når jeg sådan skal reflektere tilbage på det.
Det der med, at jeg satte mig det der ambitiøse mål om at udgive et afsnit om ugen, det var ligesom det, der også holdt gnisten oppe.
Det er virkelig vigtigt i forhold til podcast, i forhold til at have mange lytter, tror jeg.
Ikke fordi jeg har været i lægen og lavet analyser og skrevet en pvd omkring det, men det der kontinuitet.
Altså virkelig vise, at du stadig er på markedet.
Og der er jeg, har jeg jo sat mig det ambitiøse mål, og det er nok også derfor, at podcasten er blevet så populær, det er, at jeg er den eneste cykelpodcaster, der udgiver noget året rundt.
Og det har jeg tænkt mig at fortsætte med.
Og nu nævner du selv, at du får lov til bare lige et af dine største idoler nogensinde at intervjue ham to måneder inden i Forhjulsligers levetid.
For jeg er nysgerrig på, hvilke døre Forhjulsligers så har åbnet for dig, for det er noget, som jeg som uafhængig podcaster har lagt mærke til med min første podcast, der hedder "Torkenalen", og stadig hedder det.
Den er så ikke så god til at være kontinuerlig, men det er et rigtig godt råd, vil jeg også sige, at du har der.
Men hvor mange døre Torkenalen åbnede?
Altså et er podcasten selv, og det er den kan, men alt det, der så falder af udenom, og som i kraft af podcastens merit, gør, at du bliver en, man lægger mærke til.
Så det er et stort spørgsmål, tænker jeg, for jeg tænker, at den labyrint har mange døre, men det grundlæggende spørgsmål er, hvilke døre har Forhjulsliger åbnet for dig, og hvad har det været for nogle døre?
Uha.
Først og fremmest skal jeg så lige sige, at i forhold til det, jeg sagde om at være kontinuerlig med afsnit, der er jo sindssygt mange gode podcasts, blandt andet din, som ikke udgiver hver uge, men det er jo bare forskellige genrer af podcast.
Min er jo også en nyhedspodcast, så det vil jeg bare lige sige, at det er ikke fordi, man skal udgive hver uge for at lave podcast.
Men tilbage til spørgsmålet.
Det er jo mange år siden, at det startede.
Altså Fabian var jo en dør, men der har været rigtig mange forskellige døre.
Altså nu er jeg selvstændig, og det var jeg jo også lidt dengang, uden at være det, men man finder ligesom ud af, at nogle døre, man også bliver tilbudt.
Det lyder mærkeligt, når vi siger døre, men muligheder man får tilbudt, invitationer til ting, og man er sådan lidt, "ej, jeg ved ikke, om det er en god idé at give det mening".
Men 9 ud af 10 gange, så åbner der sig en ny dør ind i den dør, hvis det giver mening, at man kommer ud til noget, og man møder nogle personer.
Så det er også et lille råd, jeg vil give til folk, der lytter med, at hvis man selv har noget, det kan være en virksomhed, en butik eller en podcast, og man bliver inviteret til ting, og man tænker, "det magter jeg ikke lige, gør det", fordi der opstår nye døre der.
Den store dør er jo Eurosport, hvor jeg er i dag.
Jeg startede på Eurosport i 2022.
Januar 2022.
Men allerede, faktisk allerede i 2019, sluttet af 2019 må det være, da jeg lige startede på studiet, og podcasten er ikke engang et år gammel, der får jeg en besked fra min nuværende chef, Søren Kledstrup, som er på Eurosport, og han vil gerne mødes med mig.
"Skal jeg til at drømme ud af studiet nu, jeg lige startede?
Hvad går det ud på det her?"
Og vi har en lang snak, og han ser et stort lys i mig, og det var jo en kæmpe anerkendelse at få det fra en mand, som jo er et sted, hvor jeg drømmer om at kunne arbejde.
Og det sjove er, at jeg faktisk arbejdede i RAFA, som er en cykelbutik, halvdelen år forinde.
Stadigvæk lavede podcasten, og jeg skal sælge noget tøj til Søren Kledstrup.
Så er det, at han skal til at betale, og jeg pakker hans tøj ned her, og så spørger han, "Er det dig, der har den der podcast?"
Så siger jeg sådan, "Ja, den hedder Forhjulsleger".
"Ja mand, den er mega fed.
Jeg kunne kende din stemme.
God stemme.
Skide godt."
Så har han taget en kæmpe idé i mig i slutningen af 2019, og vi mødes på en kaffebar.
Altså, han fløjter med ideen om at få mig ind på Hero Sport.
Og du ved, jeg kan jo kun se en...
Altså, jeg er jo bare tunnel, jeg skal bare den vej.
Yes, yes, yes.
Hvad end det skal være.
Vi holder sådan lidt et dialog kørende, og det var ikke fordi, jeg skulle skrive under på noget, og han kunne ikke love mig en plads, men det var også ligesom for...
Jeg så et frø i mig, tror jeg.
Og jeg kan huske, at jeg så en måned efter, at sången startede rigtigt.
Fordi jeg drømmer om at komme til at cykle.
Hvad sådan kan jeg da lade sig gøre?
Så kommer corona, og det er der jo ikke noget, jeg gør ved.
Det er jo også det, man skal huske.
Jeg var mega ung på det tidspunkt, og jeg var nok også for ung.
Men du ved, muligheden står lige pludselig foran dig, og du tænker tanker, sådan "Jeg drar op og ud af rug nu.
Jeg skal bare arbejde for Hero Sport".
Det skulle ikke være sådan på det tidspunkt, hvilket jeg tror var fint, at det ikke blev det der.
Men det var fedt at få den anerkendelse.
Hvis vi så spoler frem til 2021, der er jeg på udveksling.
Jeg rejser til Colombia, hvor jeg møder min kæreste Maria, som sidder herinde ved siden af, og holder et møde.
Apropos Colombia, det var der, hvor podcast-idéen blev født.
Og jeg kan huske, at Maria og jeg, vi er på en karibisk ø, sammen med en af mine kammerater.
Og så lige pludselig får jeg en besked fra Søren Kleestrup.
Den samme Søren Kleestrup, som jeg havde været til møde med et halvanden år forinde.
Og han skriver "Hey, Mielke.
Jeg vil gerne give dig en plads, og jeg vil gerne gøre dig til kommentator næste år på Hero Sport".
Så jeg løber bare ud på stranden, og jeg skriger.
Det var jo lige det, jeg havde drømt om.
Jeg var jo stadig med at lave podcasten, men at det hele kulminerer der, det var bare fantastisk.
Og så kom jeg hjem og blev kommentator.
Jeg troede, det var faktisk døden for podcasten.
Det tænkte jeg, men man overtænker også tingene, at det bliver så vigtigt, det her, jeg skal lave.
Podcasten er også en måde for mig at holde mig opdateret på ting.
Det er ikke kun mit arbejde og det lille sidegeskæft og alt det her.
Det er også et form for studie.
Det lyder jo mærkeligt at sige, men folk drømmer ikke hvor meget jeg lærer af at forberede mig til de diverse podcast og sætte mig ind i tingene.
Så det er en god måde at holde mig opdateret på tingene i forhold til at skulle kommentere.
Så det er ligesom den største dør, der blev åbnet.
Og som jeg også siger til folk, som studerer journalistik nu her, at jeg skal prøve at give nogle råd, og de spørger mig ind til min karriere.
Det er ikke for at skræmme jer.
Og nu er jeg meget ung, når jeg siger de her ting.
Her er det også lidt svært med, at jeg er så ung i den her situation.
Selvfølgelig er jeg virkelig taknemmelig for, hvor jeg er, men jeg ved også godt, at det bare ikke er givet, at man er her, hvor man er.
Men jeg siger til dem, at det ikke er mit studie, det er ikke min uddannelse som journalist, der har fået mig hertil, afholdt på det med dørene.
Det er udelukkende forudsligere.
Jeg kan huske, at jeg siger til Clæsel, at jeg var stadig i gang med at studere.
"Hvad gør vi med det?"
Han sagde, at jeg skulle færdiggøre mit bachelor.
"Det skal vi nok respektere.
Det er vigtigt, at du får det ind."
Men jeg kunne godt mærke på ham, at det ikke var mit studie.
Han havde jo ikke læst nogen af mine skråde artikler, jeg havde lavet på Netavisen på RUK.
De var jo podcasten.
Så det er jo klart, at det er det, der har åbnet den dør og åbnet så mange dører.
Så jeg er så taknemmelig for, at jeg sprang ud i det og lavede den podcast, og havde gået på mod det og bare fortsæt.
Det er jo en vild historie, jeg tænker tilbage på.
Og som du siger, så kan man jo også, selvom du nu har et fuldtidsarbejde, og som nok er tør at lægge ord i munden på dig, at det er dit drømmejob, så har du jo holdt fast i forudsligere, som du siger, forbedret dit håndværk løbende, og gør det stadig også en måde at holde dig selv opdateret på.
Og jeg tænker, at du har jo oplevet så mange ting med forudsligere.
Det gør man imod væk med så mange afsnit.
Hvis du skal pege på dit bedste minde fra at lave forudsligere, altså det, der står klarest i ukommelsen på dig, hvad skulle det så være?
Der er jo virkelig mange gode.
Okay, det er et afsnit, som jeg tit bliver spurgt om, fordi det har haft så stor betydning også for hele Cykel-Danmark.
Og du ved måske, hvad for et det er.
Det er et portræt, som jeg nåede at lave med Chris Anker.
Chris Anker Sørensen havde været hans minde, inden han gik bort.
Det var sådan, at jeg tog på udveksling til Kolumbia.
Og ved siden af mit studie hjemme i Danmark og med podcasten, så besluttede jeg mig for, at jeg skal have lavet sindssygt meget podcast-arbejde og producere rigtig mange ting, inden jeg rejser afsted et halvt år, så jeg kan udgive ting, mens jeg er væk.
Og jeg kommer så på den idé, at jeg skal lave en form for tidsmaskine og lave en portrætserie af tidligere danske cykelhjortere, som nok er det mest succesfulde, jeg har lavet indtil nu.
Det er de her portrætter.
Der er Chris så en del af det, Chris Anker.
Vi laver to optagelser, fordi det er så lange af afsnit.
Det var fire og en halv time.
Vi optager hele hans karriere og hele hans liv som cykelhjortere.
Og så aftaler vi, at det bliver udgivet en gang i december, fordi han var en af de yngre generationer.
Vi startede med de gamle og sluttede med de hjortere, der havde sluttet deres karriere senest.
Og jeg har det her fire og en halv time lange portræt liggende på min computer.
Jeg er i Colombia, og så kan jeg huske, at jeg faktisk er på ferie med min værtsfamilie derovre.
Og så kan jeg huske, at jeg får en besked fra Mikkel Bjerg, min gode ven, som jo er professionel og er med landsholdet til VM i Löwen i Belgien, hvor han skriver til mig, "Dude, det er helt fucked", skriver han, "Chris Anker er død".
Det tror jeg, de fleste har haft en oplevelse særligt med Chris, at når man har set det på nyhederne eller har hørt det, man tror jo ikke på det første gang, og det kan jo ikke passe.
Hvorfor skriver du det?
Og går ind på de værste medier for at finde ud af, om det er kommet frem, men det var det ikke endnu på det tidspunkt.
Og det kommer så 20 minutter efter, og jeg har det virkelig mærkeligt.
Fordi jeg kendte jo ikke Chris, men det er jo noget, jeg har fundet ud af, når man har lavet de her portrætter, man har siddet så intens.
Det ved du jo også, når man laver podcast.
Jeg lavede et portræt her den anden dag med min svoger, Emil Vindjebo, hvor vi har siddet i seks timer og snakket sammen, hvor han sagde til mig, "Anders, jeg tror aldrig, jeg har siddet i seks timer og snakket med min søster, altså hans kone, så intenst."
Så man kommer virkelig ind på livet af folk, når man laver de her intense interviews.
Og jeg har jo haft en samme oplevelse med Chris, og Chris var jo et kæmpe forbillede for mig, også som cykluldre, men også som kommentator, formidler, han var et sindssygt dygtigt formidler på TV2.
Så jeg husker, at jeg begyndte, at jeg sidder lidt og græder for mig selv.
Jeg er lidt i min egen verden i Colombia.
Så tager jeg over hjem på mit værelse, og så tænker jeg sådan, "Jeg skal lige høre noget af det portræt, jeg havde med Chris."
Og når jeg laver de her portrætter, så er det blevet en ting, at jeg spørger dem, hvordan de gerne vil huskes.
Og det er jo på en måde heldigt, men det er også meget mærkeligt, at jeg har det spørgsmål liggende.
Men jeg går så ind og lytter til det, og jeg spørger Chris, hvordan han gerne vil huskes.
Og det første, han siger, er, at han siger bare, "Jeg vil gerne huskes som et ordentligt menneske."
Så begynder jeg bare at græde.
Og jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre med det, fordi jeg har jo 4,5 timers optagelse med ham liggende.
Det kan jeg jo ikke bare udgive.
Så jeg tager så hjem til bryllup i oktober, til Mikkel Bjerg og Emma Nordskogs bryllup.
Og jeg snakker lidt med Dennis Ritter, som jeg kender, som jo var kollega med Chris på TV2, og jeg siger, "Dennis, jeg har den her podcast liggende.
Den vil jeg gerne udgive."
Men jeg udgiver den ikke, uden jeg har fået accept fra Chris' familie.
Og jeg tror, der er rigtig meget, der vil blive glad for den, siger jeg.
Fordi nu har jeg jo lavet...
Jeg kan jo huske, hvad vi har snakket om.
Og han siger, "Tag fat i Chris' kone, Inge, med Michelle."
Så jeg tager så hjem til Danmark og har slet ikke snakket med Michelle.
Jeg tager et USB-stik med, hvor hele podcasten ligger på, og så banker jeg på døren.
Og det er jo en halvanden måned efter, at Chris er gået bort.
Og så åbner hun sig døren og kigger på mig som om, "Hvem fanden er du ikke?"
Hun er jo i en sindssyg svær periode her.
Hun er nok også i en periode, hvor hun ikke har behov for flere kondoleringer.
Så jeg siger, "Hej Michelle, først og fremmest, jeg kondolerer rigtig mange gange."
"Du kender mig ikke, men jeg har kendt din mand, og jeg har noget, du vil blive rigtig glad for."
"Og det er ikke, fordi jeg vil komme i bræsten, men det er meget vigtigt for mig at give det til dig."
Og så siger jeg, "Jeg ved godt, at Chris har skrevet nogle bøger."
"Og det er nogle bøger, jeg elsker, og jeg har dem stående herovre på revuren."
"Men det her, det er specielt for særligt dine børn."
"Fordi det her, det er en 4,5-times optagelse med Chris' stemme over hele hans sygekarriere."
"Som I kan lytte til.
Jeg vil have jeres accept til at udgive det."
Hun blev virkelig glad, og hun var også meget rørt, og hun blev også rigtig glad for, at jeg kom.
Det første, hun egentlig siger, det er, "Jeg vil gerne høre om jeg må få jeres tillid til."
Så siger hun, "Alt det, Chris har været med i, jamen det har han været med i, fordi han har haft lyst til at udgive det."
Så der var ingen diskussion.
Det er så nok den mest specielle podcast, og det er på grund af omstændighederne.
Jeg var inde på det før, men det er de her 1-10-interviews, som virkelig gør indtryk og virkelig inspirerende.
"Der, hvor du sidder i dag, har jeg oplevet en voksen mand begynde at græde, fordi han tænkte tilbage på Bjarne Rises sejr i Tour de France."
"Han var også det Kimmie Eksen, som er svår til Bjarne på det her tidspunkt.
Bjarne var gift med hans søster."
"Og Kim var jo ikke, det var jo ikke ham, der vandt, men bare det der med at mærke følelser på dem, du intervjuer og få de følelser frem."
"Jeg var også nærmest i en interview med min gode ven Mathias Norsgaard, som også begyndte at græde foran mig."
"Altså en af mine bedste venner, som virkelig åbner sin sjæl op foran mig."
"Så de der 1-1 interviews er så specielle og forsøger jo virkelig at komme ind på personerne."
"Men det kræver også noget af mig at skabe et rum, og det er det, jeg har fået at vide efterfølgende."
"At folk, der har været med, de føler sig virkelig tilpas i mit selskab, hvis det giver mening."
"Og de tørrer at have lyst til at åbne op."
"Life Mortensen, som er en gammel, gammel legende, som jo er en af de største rytter, der har været i Danmark, som har slået i de mærks på en etappe Paris Nice."
"Ham har jeg et interview med."
"Jeg kan mærke, at jeg læser nogle ting op for ham, da vi er ved at være færdige at lave podcasten, og han får bare helt våde øjne af at tænke tilbage på det."
"Hvor er det specielt, at man er i en position, hvor jeg kan opleve det face to face."
"En ting er at høre det som podcast, men jeg vidste så meget det der med at se personen i øjnene og mærke de der følelser."
"Så jeg vil helt klart sige, at det er de der portrætter og 1-1 interviews."
"De har også sagt til mig bagefter, at det har været en form for terapi.
Det lyder virkelig weird, når man siger det."
"Men det har været rigtig sundt for dem at reflektere over tingene."
"Og det er det rum, jeg godt kan lide at skabe, når man sidder og kigger hinanden i øjnene og har en samtale."
"Det er et rum af respekt, men det er også et rum, hvor følelser, tanker og refleksioner kan komme ud."
I virkeligheden har du måske allerede svaret på det, men hvad betyder det for dig at kunne arbejde og formidle og leve det, som interesserer dig allermest?
Nemlig cykelsporten.
Det er jo et privilegie.
Det er jo det korte svar.
For mig er det jo min passion.
Det var min hobby.
Det er blevet mit arbejde.
Det hele flyder jo sammen.
Det er jo et privilegie at kunne have en hverdag, hvor det fylder.
Så det er jeg meget taknemmelig for.
Og det er muligt at leve af det.
Det er jo ikke givet.
Slet ikke i den tid, vi er i nu i branchen i journalistik, og særlig i sportsjournalistik og i mediebranchen.
Men det kommer vi selvfølgelig også ind på med tiger, hvor stor en betydning det har haft for mig.
At det har været muligt.
Og folk prøver også at sige til mig, at jeg skal virkelig klappe mig selv på skuldrene, fordi jeg er så ung og nåede der, hvor jeg er i dag.
Og jeg sad for sjov og snakkede med en kammerat i går om pensionsalder for os.
Det bliver jo en sen alder.
Det var sådan 74 år.
Og han siger, at så er der 50 tur til fransk tilbage i dig.
Det er jo ikke givet, at det er det.
Men det er jo vildt at tænke på, at hvis man kan, og man har kvaliteterne, og man stadig er frisk og opdateret, og man er berettiget til at være i den position, så hvis man kunne arbejde med det her de næste 50 år, så ville det være en endnu større privileg.
Jeg har jo kun arbejdet med det i fire år, og to år rigtigt, hvor jeg kunne leve af det.
Jeg er bare virkelig taknemmelig for, hvor jeg er i dag.
Jeg skylder også nogle tak.
Min familie og særligt mine venner i Cykelsporten.
Det er et netværk, som jeg har udnyttet.
Derfor kunne det være en god idé at starte podcasten.
En ting er, at det kan hjælpe mig, men det er ikke fordi, det skal lyde som et aftalt spil.
Men det er jo også en måde for mit netværk at blive promoveret på.
Vi hjælper hinanden på en eller anden måde.
Der er mange, der har gjort nogle ting for mig, som jeg er meget taknemmelig for.
At stille op til interviews.
Nu har jeg sagt det mange gange, men jeg er bare virkelig glad for, hvor jeg er i dag.
Jeg synes faktisk også, at det er et råd og en kommentar, jeg egentlig også vil give.
Især som uafhængig podcaster, brug dit netværk til at starte med.
Hvis du kender nogen, det var sådan, jeg fik gæster med i Torvkanalen i sin tid.
Jeg havde været i praktik, og jeg spurgte ham, der havde været vært på det program, Jacob E.
Hinchelie, om han ikke ville være den første gæst i Torvkanalen.
Det ville han selvfølgelig godt, og så var folk sådan, at når vi kendte ham, så ville vi også gerne være med.
På den måde udviklede det sig lidt derigennem.
Jeg får også lyst til, at du siger det der med, at du er ung, du er født samme år, som Tejde Pogacar.
Du er jo i virkeligheden sådan der sportsjournalist, der ikke tager dage.
Du er selv inde på det her, og det er jo fantastisk, Anders.
Det er jo også en god journalist, at du flyder hen imod det her økonomiske aspekt.
Jeg er og har selv været uafhængig podcaster, og da jeg startede tilbage i 2017, der var der meget snak om økonomi i dansk podcasting, også fordi vi var lige et sted, en overgangsperiode til den her stærke kommercialisering og professionalisering, og de store platformer og de store mediehus, der begyndte at få øjnene op for podcasting og hvad det kunne.
Vi skal selvfølgelig tale om tiger.
Nu hedder det her jo "Tiger Podcast", men jeg kan ikke lide at være med at komme til at tænke på i podcastens prolog, som jeg lige skulle genhøre her.
Den er ikke særlig lang.
Den er seks minutter.
Der er jo en lille sponsor på, der er Rafaq Copenhagen, som du arbejdede i.
Hvordan var det økonomiske aspekt til at starte med?
Du kom jo først på tiger i februar 2020, så det er et lille år efter podcastens start.
Hvordan så det ud med udgifter og økonomi i starten?
Det var kun udgifter.
Jeg startede podcasten med det formål om at få noget på mit CV, fordi jeg vidste, at jeg skulle ind og studere journalistik, og jeg skulle i praktik på et eller andet tidspunkt.
Jeg er aldrig kommet i praktik.
Men det var det, der var mit formål.
Det var aldrig nogensinde mit formål at tjene penge på det, for jeg vidste godt, at der var ikke mange penge i et podcast.
Så gik jeg bare ind til det med, at nu skal jeg ud og vise, hvad det er, jeg gerne vil lave, hvad det er, jeg står for, og hvad det er, jeg foreløslig er for noget.
Derfor var det vigtigt, at jeg havde et arbejde ved siden af, som var RAFA.
Så startede jeg også med at studere senere hen, og ledede SU og arbejdede lidt deltid i RAFA.
Men i starten, RAFA Copenhagen, det var for også lidt at hjælpe hinanden.
De kom med.
Jeg tror, jeg kunne give nogle produkter ud en gang imellem.
Det var den aftale, vi havde.
Det var ikke noget økonomisk ekstra for mig.
Og så kan jeg huske, at jeg bliver kontaktet af Nordic Coffeehouse, som er et kafferesteri oppe i Kolding i Jylland, som er også et cykelresteri, gode venner med Kasper Esgren og Asbjørn Grav.
De ville gerne være partner.
Jeg tror, vi i fællesskab lavede det sammen.
De sponsorerede podcast, men jeg vidste jo ikke, hvad det skulle koste og alle de her ting.
I dag sammenligner jeg virkelig taknemmelig for Mølle.
Han støttede mig dengang.
Det var jo ingenting i forhold til, hvad podcasten er værd i dag, hvis man kan sige det sådan, og hvad podcastmarkedet er værd.
Men jeg fik den lille støtte, og vi hjælpede hinanden.
Og så havde jeg på et tidspunkt Chasing Kanchelada indenover, som var det her motionsløb, hvor Fabian var med i Danmark og også var med på nogle afsnit.
Jeg kommer så til et tidspunkt i mit liv.
Det er i 2020, som du nævner.
Jeg havde godt hørt om 10er, og det er start af podcasten.
Der eksisterer 10er også.
Men jeg var sådan, okay, der er ikke nogen, der vil støtte mig.
Det kommer ikke til at ske.
Det er slet ikke stor nok til, at der er nogen, der vil donere penge fra deres egen punkt til mig.
Så det var slet ikke på tale.
Jeg har så travlt med podcasten, og det er det, jeg virkelig brænder for ved siden af min studie.
Jeg vælger faktisk at sige op i RAFFE for at have mere tid til at lave podcast.
Og jeg finder hurtigt ud af, at jeg har brug for noget ved siden af.
Jeg overvejer mange forskellige ting.
Jeg overvejer at blive sædedonor.
Alle mulige ting.
Jeg ender også med at tage den beslutning.
Og det var en stor frygt faktisk, at jeg tilmeldte mig 10er.
For jeg vidste jo, at Vælle Europa var på 10er, som jo også er en anden cykelpodcast.
Så det var lidt med en frygt, at jeg sagde, at nu bliver jeg sgu nødt til at kaste mig ud i 10er.
Og jeg tror, at jeg når 50-75 støttere på det første døgn.
Og så er det okay.
Der er i hvert fald nogen, der kan lide det, jeg laver.
Og synes om det.
Og de vil bare give deres egen pengepunkt.
Det var stort.
Det kan noget, det her.
Og så var jeg lige pludselig 150-200 støttere.
250-300.
Jeg laver ikke mange af de der konkurrencer.
Men når jeg så har nogle ting, jeg får tilbudt til at udgive i podcasten, så bliver det på 10er.
Det er dem, der har støttet mig.
Nogle af dem har været der siden dag 1, men også nogle, der har kommet til.
Det er dem, der virkelig støtter mig og hjælper mig.
Så er det dem, der får de præmier.
Så ja, men til alle dem, der har støttet, støtter og har tænkt sig at støtte.
Bare at sige tusind tak, fordi det har gjort det muligt for mig.
Og simpelthen kunne gennemføre min uddannelse og lave podcasten.
Jeg tænker på det der aspekt med at blive finansieret af dem, der elsker podcasten mest på en eller anden måde.
Hvad betyder det for forhjulslige også?
Jeg ved ikke DNA, men det produkt, du så også sidder med hver gang.
Du ved, at dem, der har finansieret podcasten, er dem, der lytter til den.
Ja, det er det.
Og jeg føler også på en eller anden måde, at de har et lille ejerskab i det.
Der er jo uden tvivl en større drivkraft i det for mig.
Jeg ved, at de forventer noget.
De her 250-240, der støtter, de venter på, at der kommer et nyt afsnit.
Og jeg skal sørge for, at det bliver godt.
Fordi de er the OG's.
Det er de hardcore lyttere.
Så det er et specielt forhold.
Og jeg kan også godt lide de gange, hvor jeg har nogle konkurrence.
Her senest lavede jeg en...
Jeg fik et brætspil, jeg kunne give til en tierstøtter.
Og skriver til tierstøtteren.
Og det mærkelige ved tier...
Den forbindelse, man har til støtterne, det er, at du oftest ikke kender navnene på dem.
Du kender kun emailen.
Nogle emails er jo obvious, hvor der står et fuldt navn.
Andre emails, så står der nogle initialer.
Og så de der gange, hvor man skriver "Hej, RTH" eller "Hej, jeg ved ikke, hvad de hedder.
Jeg aner det ikke."
"Hej, ABD."
Og så skriver jeg bare først og fremmest "Tusind tak for dine støtte, og det betyder sindssygt meget."
"Som tak for dine støtte, så vil jeg gerne give dig det her spil."
Eller en præmie.
Og så modtage beskeden bagefter.
Det er jo altid spændende, hvem det er, og hvad personen kommer til at skrive.
Og det har jo udelukkende været positivt hver gang, men det er jo inspirerende og virkelig bekræftende at få svarene så.
Hvor mange timer de bruger, og hvor meget de sætter pris på det, og bruger det i deres hverdag.
Anders, du har jo delt virkelig meget ud af dig selv i dag, og du har også givet mange råd, og måske sået nogle frø hos nogen, der har måske lyst til selv at kaste sig ud i at starte sit egen podcast, om det så er om cykling eller andre nischer.
Det er jo også en af de ting, jeg synes, der er fedt ved 10er, også som 10er-repræsentant.
Men der er også plads til flere cykelpodcast, vil jeg gerne sige.
Vi har også Bagerstof, som handler mere om motionscykling, kom jeg lige til at tænke på.
Fordi det kan jeg også huske, at jeg selv tænkte, "Nå, men der findes jo allerede en podcast om det her, så kan jeg ikke lave det."
Det havde jeg meget i min tid.
Men hvis man nu selv går derude med sådan en drøm om at starte, ligesom du jo gjorde, du kastede dig ud i det, hvad er så dit allerbedste råd?
Der er nok 10-15 af mine bekendte, der har skrevet til mig, at de skulle starte en podcast, og igen skulle give råd med udstyr og alt det her.
Jeg tror, det vigtigste råd og mål, når man går ind til det, det var i hvert fald det, jeg tog med, det var, at du skulle ikke gøre det for pengenes skyld.
Du skal ikke gøre det for at tro, at du bliver den nye Peter Faltoft.
Du skal gøre det, fordi du har en passion for det, og du er nysgerrig, og du er interesseret i at se, hvad det her kan blive til.
Og du skal gå i nysgerrighed ind til det, og være også åben for mange af de ting, der opstår.
Og det her med, at du heller ikke skal være nervøs over, hvad folk synes om dig.
Det er learning by doing.
Du kan ikke google "Verden perfekte podcast", fordi de mest lyttede podcast i dag, altså "Her går det godt", jamen jeg tror ikke, det var fordi, de havde lavet en stor pitch om, hvordan det skulle være.
Torekanalen heller ikke.
Det var noget, du sikkert også selv kom på ideen.
Og jeg fik jo den her idé i en bus, så der skal ikke være noget økonomisk aspekt i det, for det sætter ligesom lidt en begrænsning for din motivation i det.
Fordi som jeg siger til alle, du kommer ikke til at tjene penge på en podcast til at starte med.
Jo selvfølgelig, hvis du har kæmpe stjerner med, og du selv er en kæmpe stjerne, og du har et stort bagland og alt det her, så kan det godt være, at hvis du kommer som jeg gjorde, og som du gjorde sikkert ind i markedet, jamen der skal du virkelig kæmpe dig til en plads i det.
Og det gør du jo bedst med passion.
Så gør det med passion, og gør det med glæde, og gør det med nysgerrighed.
Og så kan det jo være, at der åbner sig en hel masse døre, som du fik nævnt undervejs.
Anders Mielke, tusind tak fordi du var med.
Det var en kæmpe fornøjelse.
Det er mig der takker.
Tusind tak Rikke, og tusind tak for alt det I gør på 10er.